Mellemaflæsningen den 31. oktober er aflæst den 4. november

5. november 2019

Mellemaflæsningen den 31. oktober er aflæst den 4. november

På grund af softwareopdatering er mellemaflæsningen den 31. oktober 2019 blevet aflæst den 4. november 2019. Aflæsningen er indlæst i vores system, som om det er sket pr. den 31. oktober 2019.

Når du benytter selvbetjeningen her på siden, vil oktober måned fremstå som en måned med et stort forbrug. Oktober 2019 viser forbruget for oktober måned plus de første fire dage af november.

Når november måneds forbrug bliver indlæst, vil november måned til gengæld fremstå med et lille forbrug. November 2019 kommer til at dække november måned minus de første fire dage af november.