"Se" vores ledninger

6. januar 2020

"Se" vores ledninger

Vidste du, at næsten uanset på hvilken vej i Lystrup du færdes, så ligger der fjernvarmeledninger i jorden. Skjult under asfalten har Lystrup Fjernvarme godt 79 km hovedledninger, der er med til at sikre en stabil fjernvarmeforsyning til hele byen.

Alle fjernvarmeledninger indmåles digitalt, så vi kender den præcise placering. Vores digitale ledningsregistrering gør det nu muligt, via internettet, at vise placeringen af rørene. Fremover kan du selv se med, og for eksempel se hvor fjernvarmeledningen ligger på din grund. Vælg "Selvbetjening" og "Ledningsnet", eller følg linket: Se vores ledninger

Husk, hvis du skal i gang med større gravearbejder på din grund (tilbygning, nyt vandstik, ændring i kloak el.lign.), er det ikke nok at kigge på vores tegning. Så skal du i stedet søge ledningsoplysninger hos LER-registeret.