Værkets historie

1961-1970 - Stormfulde år for Lystrup Fjernvarme

Et værk blev til to, men først måtte man igennem nogle vanskelige år med utætte varmerør og en bestyrelse, der måtte gå af efter mistillidsvotum.

Den 22. november 1961 blev Lystrup Fjernvarme stiftet ved en generalforsamling på Lystrup Kro, der var mødt ca. 30 grundejere. Lystrup Fjernvarme var planlagt til at forsyne Hedeskovarealet eller ca. 300 huse med fjernvarme.

Næste skridt kom allerede i december 1963. Her blev det besluttet at forsyne Elsted Skole og lærerboligerne med fjernvarme.

På generalforsamlingen i 1964 blev der fremlagt et forslag om, at forsyningsområdet skulle udvides til hele kommunen, som den gang blev udgjort af den selvstændige kommune Lystrup-Elsted. Forslaget blev vedtaget.

I jubilæumsskriftet fra 1986 kan man læse: ”Forårsblomsterne foldede sig tidligt ud i de nyanlagte haver i Lystrup i tresserne, folk påstod, at det skyldtes det varme fjernvarmevand, som sivede ud fra de tærede rør”. Samtidig med at man havde de mange utætte rør i Hedeskovarealet, gik man i gang med at planlægge og opføre et nyt varmeværk, som skulle forsyne udstykningen i Hovmarken med varme. De første huse på Hovmarken blev opført i 1966. I grundprisen var indregnet stik til forsyning med fjernvarme, uanset om huset blev koblet på fjernvarmen eller ej. Men de mange utætte rør i Hedeskovarealet og uenigheden med det daværende sogneråd i Elsted Kommune om fjernvarmevedtægterne medførte, at værket på Hovmarken blev overtaget af Elsted Kommune i 1968. Der blev på en generalforsamling på det grundlag stillet en mistillidsdagsorden til bestyrelsen, som derfor måtte trække sig. Der blev valgt en ny bestyrelse, som blev pålagt at forsøge at få Elsted Kommune til at overtage værket på Hedeskovarealet beliggende på Bakkehældet. I slutningen af 1969 blev forslaget om overgang til Elsted Kommune forkastet af andelshaverne, og værket forblev således et andelsselskab men med driftssamarbejde med det kommunale værk på Hovmarken.

1970-1980 - To værker blev til et - Energikriser og kraftvarme

Den 1. april 1970 var kommunesammenlægningen en realitet. Elsted - Lystrup Kommune blev en del af Århus storkommune og dermed blev Elsted Kommunale Varmeværk en del af Århus Kommunale Værker. Samarbejdet mellem de to værker fortsatte dog uændret således, at der var fælles drift og administration. Det stod hurtigt klart, at det ikke var holdbart i længden, at der var to værker i så lille et område. Da forbrugerne under Lystrup Fjernvarme i 1969, som nævnt, ikke ønskede at blive en del af det kommunale system, var det naturligt, at der blev indledt forhandlinger om, at det kommunale værk blev overtaget af Lystrup Fjernvarme. Disse forhandlinger sluttede med, at Lystrup Fjernvarme overtog Elsted Kommunale Værk den 1. april 1972, således at der kun var ét forsyningsselskab i området, kaldet Lystrup Fjernvarme A.m.b.A.

Udbygningen gik stærkt i områderne Elleparken, Ørneparken og Rugmarken, alle udstykket af den tids storentreprenør GAL Thorsen og med klausul om pligt til at aftage fjernvarme. Hertil kom de øvrige udstykninger på det tidspunkt, bebyggelserne Elstedhøj, Hyldehaven og Lystruplund, bare for at nævne nogle af områderne.

I 1973 kom den første energikrise. Den var det første varsel om, at energisektoren stod over for store ændringer.

Medens energikrisen betød, at der var mangel på olie, var de efterfølgende år mere udtryk for, at der var olie nok, hvis man ville betale prisen. Det gjorde, at bestyrelsen konstant overvejede, om der fandtes et alternativ til olien, det være sig kul, halm, naturgas, solfanger eller kraftvarme. Bestyrelsen forhørte sig hos Midtkraft, om der var mulighed for køb af kraftvarme fra Studstrupværket. Det blev dog ikke muligt, før Studstrupværket blev udbygget med det tredje byggeprogram.

I 1974 blev de to værker (værket på Hovmarken og værket på Bakkehældet) koblet sammen. Det skete ved, at der blev lagt en stor ledning fra Sønderskovvej til Bystævnet. Varmeværket på Bakkehældet nr. 3 blev sløjfet, og grunden blev sammen med Bakkehældet nr. 5 solgt i 1975.

I efteråret 1976 blev der nedsat en Projektstyringsgruppe, hvis opgave var at etablere en varmeplan for hele Århus området. Arbejdsgruppen bestod af 7 medlemmer, 4 fra de forbrugerejede værker og 3 fra Århus Kommunale Værker (ÅKV). I slutningen af 1977 var en overenskomst klar til vedtagelse i de respektive værker. På generalforsamlingen i september 1978 fik bestyrelsen bemyndigelse til at tilslutte sig Varmeplan Århus, (stemmetallet var 47 for og 37 imod). Overenskomsten betød, at alle værker skulle give den samme pris for varmen når varmeplanen begyndte at levere varme, og at der skulle opnås en tilslutning til kraftvarme på 90 % inden 1990. Udbygningen fortsatte således i Lystrup.

1980-1990 - Kraftvarme - Tilslutning og udbygning

14 værker tilsluttede sig varmeplanen i 1978, men på grund af den afgiftspolitik der blev ført fra folketinget, var der en meget stor forskel på den pris, man betalte for varmen i de olie fyrede værker, og den pris man betalte for varmen i det gamle Århus, som blev forsynet fra det kulfyrede kraftvarmeværk på havnen. Århus Kommune førte en politik, som gjorde, at det var lige meget, om man fik varmen fra et oliefyret værk under Århus Kommunale Værker eller fra det kulfyrede kraftvarmeværk på havnen (ejet af Midtkraft), så skulle prisen for at aftage fjernvarme være ens. Det fik flere af de forbrugerejede værker, der havde underskrevet overenskomsten af 1978 til at søge optagelse i de kommunale værker, der var således kun 7 forbrugerejede værker tilbage, da varmeleverancen blev påbegyndt i 1984.

I 1980 købte Lystrup Fjernvarme en såkaldt ”minidatamat”, der skulle bruges til et nyt bogholderisystem samtidig med, at der indførtes selvaflæsningskort. Det handlede om at effektivisere og rationalisere administrationen.

På generalforsamlingen i 1981 var der et forslag om, at Lystrup Fjernvarme skulle tilslutte sig Århus Kommunale Værker. På en ekstraordinær generalforsamling i 1982 blev forslaget forkastet med stort flertal.  

I 1984 blev Lystrup Fjernvarme tilsluttet det overordnede ledningsnet fra Studstrupværket, det medførte, at Lystrup Fjernvarme nu kunne købe varme til samme pris som Århus Kommunale Værker, og at man var forpligtiget til at udbygge fjernvarmenettet så man dækkede 90 % af Lystrups forsyningsområde inden 1990. For at opfylde disse aftaler udarbejdede Lystrup Fjernvarme en plan over forsyning af området syd for banen. Tilbuddet var, at hvis man lavede kontrakt med Lystrup Fjernvarme inden udgangen af 1985 om overgang til fjernvarme senest i 1991, så fik man 2.300 kr. for det gamle oliefyr og 1.000 kr. for en kældertank og rabat på stikledningen. For at udbygge nettet i de enkelte veje skulle der være tilslutning fra over 60 %, som ville overgå til fjernvarme. Hele området blev udbygget og var færdigt i 1987, dermed opfyldte Lystrup Fjernvarme aftalen om 90 % tilslutning 3 år før den aftalte frist.

I 1986 blev Lystrup Fjernvarme kendt over hele landet gennem radio og fjernsyn, som det værk der leverede grøn fjernvarmevand i drikkevandet. Det viste sig senere efter mange undersøgelser, at det ikke var fjernvarmevand men okker fra en vandboring, der farvede vandet grønt. I 1986 var det 25 år siden at Lystrup Fjernvarme startede, der blev taget et luftfotografi af Lystrup, og fotografiet blev uddelt til alle husstande i Lystrup. Der var åbent hus på varmeværket i en weekend. Beslutningen om at Lystrup Fjernvarme blev tilsluttet Varmeplan Århus viste sig, at være en rigtig beslutning for fjervarme forbrugerne, da prisen på varme udviklede sig stabilt på et lavere niveau fra 1984 til 1989.

1990-2000 - Ny formand - Udbygning af Elev

I 1990 besluttede formand Bernhard Nielsen at stoppe efter at have været formand siden 1968, hvor der dengang var 270 andelshavere. Nu i 1990 er der 1863 andelshavere.

Ny formand blev Aksel Plambøck Larsen.

Udbygningen i det gamle Lystrup/Elsted var fuldført, nye udstykninger skulle tilsluttes fjernvarme i henhold til lokalplaner, derfor voksede Lystrup Fjernvarme kraftigt i de år. Så tidligt som i 1979 besluttedes det, at Elev skulle indlemmes i Lystrup Fjernvarmes forsyningsområde.  Op gennem 1980érne blev der taget flere tiltag til at forsyne Elev med fjernvarme, men først 1991 efter at der var indgået en aftale mellem Varmeplan Århus og Lystrup Fjernvarme om udgiftsfordelingen, blev det muligt at føre en ledning frem til Elev. Den 1. november 1991 kunne rådmand Hans E. Schiøtt starte pumperne fra den nyetablerede pumpestation ved den nederste del af Elstedvej - i folkemunde benævnt ”smørhullet”. Hermed var Elev klar til at modtage varme fra Lystrup.

I 1994 besluttede bestyrelsen, at der skulle afregnes efter energi i stedet for m3 vand, og den faste afgift skulle beregnes efter BBR-registeret. Det medførte, at der skulle laves nye leveringsvilkår. Nye vedtægter skulle laves, da lovgivningen havde påbudt at lejere/forbrugere kunne vælges til bestyrelsen.  Disse vedtægter blev vedtaget på generalforsamlingen i juni 1999.

Det var  i halvfemserne, at den store afgiftssag kørte, hvor der var tale om fordelingen af afgiften mellem el og varme på de store kraftværker. Det var omtrent samtidig i halvfemserne, at den store kartelsag om prisaftaler mellem rørfirmaerne blev afgjort. Sagen medførte, at betragtelige beløb skulle betales tilbage til fjernvarmeværkerne og dermed til forbrugerne. Der blev indgået en samarbejdsaftale mellem Vejlby Fjernvarme og Lystrup Fjernvarme således, at drift og administration blev passet fra Lystrup, men hvert værk skulle have hver sin selvstændige bestyrelse. Det vil sige, at der stadig skulle være to selvstændige værker.

I slutning af 1999 mente bestyrelsen, at forholdene på varmeværkets kontor var for dårlige, derfor besluttede man, at der skulle bygges en ny administrationsbygning ud mod Hovmarken. Denne var klar til indflytning den 6. marts 2001.

2000 – 2011 – Energispare aktiviteter - Strategiplan

Den 1. juli 2002 fratrådte Lystrup Fjernvarmes mangeårige driftschef Ernst Hamann og blev på posten afløst af driftschef Flemming Strange.

I beretningen for året 2002/03 kunne formanden meddele, at man nu var over 3.000 forbrugere – faktisk 3.140 forbrugere med 2.135 andelshavere. Formanden kunne samtidig oplyse, at værkets skorsten i årets løb var blevet repareret og malet, da den havde været mål for intens skydetræning.

Retssagen om ”Stavad-afgiften” fandt også sin afslutning i år 2004, idet Højesteret fandt det i overensstemmelse med lovgivningen at indføre afgiften, der for varmeprisen havde ganske stor betydning.

Året 2005/06 var et stabilt år med fortsat udbygning, stabil pris, mindre ledningstab, større varmesalg og ny hjemmeside.

I året 2006/07 starter Lystrup Fjernvarme som de fleste andre værker med at igangsætte lovbundne energispare aktiviteter. Der skal spares 1 % af leveret energi i hvert af årerne 2006-2013.

Meget nybyggeri i bl.a. Hybenhaven, Koldkilde, Elmehaven, Ellebrinken m.m. førte til i alt 114 nye forbrugere, men der kom yderligere forbrugere fra gamle områder. Der blev ført kampagne med gratis tilslutning, som i området omkring Stokbrovej i Elev gav 69 nye forbrugere/andelshavere. Det var samme år (2008) diskussionen om fremtidens Varmeplan (transmissionen) startede. Lystrup Fjernvarme og de øvrige Forbrugerejede Fjernvarme Værker i fællesskabet Varmeplan Aarhus ønskede, at transmissionen (og den tilknyttede drift) blev placeret i et selvstændigt selskab udenfor det kommunale regi.

Driftschef Flemming Strange fratrådte i starten af 2010 stillngen.

I 2010 afsluttedes renovering af hovedledning i Bygaden ligesom den første del af ledninger i Rugmarken blev renoveret.

Den 1. juli 2010 tiltrådte Poul B. Skou som direktør for Lystrup Fjernvarme.

I 2011 opsiger Vejlby Fjernvarmecentral samarbejdsaftalen med Lystrup Fjernvarme samtidig med at Lystrup Fjernvarmes bestyrelse vedtager virksomhedens første strategiplan.

Formanden kunne på årets generalforsamling oplyse, at strategiens første fase vil koncentrere sig inden for følgende områder: Energibesparelser, uafhængighed og egen Vedvarende Energi produktion. Han sagde videre: ”Det forudsætter: Udvikling af eget koncept for energibesparelser, oprustning uddannelsesmæssigt, plan for renovering af alle rør i betonkanaler, at mulighederne for egen produktion med Vedvarende Energi undersøges og at kommunikationen med forbrugerne forbedres.”

Status i 2014

I slutningen af 2014 kan den store udbygning i forsyningsområdet mærkes, da der nu forsynes fjernvarme til ca. 3900 forbrugere. Der er skiftet målere i hele forsyningsområdet, som nu fjernaflæses 2 gange om måneden. Dette betyder både en tættere opfølgning på lækage, men også forbrug, som dermed giver muligheden for en tættere budgetopfølgning. Derudover er der i de sidste par år renoveret rør i flere områder i Lystrup samt senest i år i Elsteds Ørnekvarter.